Nyheder (inkl. arrangementer)

Se billedereportagen fra Award Dinner

Børsen d. 30. marts 2016

 

Coop vandt årets MMM Pris

Se billederne fra Detail-forums Award Dinner der blev afholdt på Børsen d. 30. marts 2016. Foruden prisuddeling bød aftenen på Detail-forums årlige generalforsamling og et inspirerende indlæg fra Lars Larsen, stifter og ejer af JYSK koncernen.

 

Generalforsamling

 

Årets vinder af den eftertragtede MMM pris blev Coop. Det var adm. dir. Peter Høgsted, som stolt tog imod prisen på vegne af Coop.

 

Prisen gives i år til Coop, for deres vedblevne engagement i at løfte dansk madkultur i en branche, hvor der ellers i stigende grad har været fokus på discount. Coop har de seneste år investeret i de fysiske butikker og der satses på kvalitet og økologi, madkultur og nytænkning inden for fødevarer. Senest har Coop vakt opmærksomhed med deres spændende butik på Københavns Hovedbanegård og deres kæmpe succes med Irmas madmesse i Øksnehallen i København.

 

Det var adm. dir. Peter Høgsted, som stolt tog imod prisen på vegne af Coop. Prisen blev overrakt af formanden for Detail-forum, Thomas Panduro. Sidste år vandt Lennart Lajboschitz – stifter af Tiger, MMM prisen.

 

MMM Prisen gives til en person eller virksomhed, der på særlig vis har haft en betydning for detailhandelen i Danmark og har været uddelt siden 1981. De nominerede i år var Hay, Cofoco og Coop.

 

Det er en priskomité bestående af Lennart Lajboshitz, dir. i Dansk Erhverv, Henrik Hyltoft, adm. dir for IKEA Danmark, Dennis Balslev, marketingschef for Magasin du Nord, Lise B. Thomsen, Institutleder for Marketing på CBS, Ricky Wilke, adm. dir. for Arnold Busck, Helle Busck Fensvig, adm. dir. for Panduro Hobby, Thomas Panduro, adm. dir. for ICP, Per Nyborg og erhvervsredaktør Peter Suppli Benson fra Berlingske Media, der har valgt at kåre Coop til dette års vinder af MMM Prisen.

 

Prisoverrækkelsen bød også på prestigefyldt anerkendelse til Normal, som modtog Retail Entrepreneurship Prisen.
Normal er af komitéen blevet udpeget, fordi de har formået at skabe succesfuld kæde på meget kort tid, baseret på butikker der sælger hverdagsprodukter til husholdningen under markedspris. Normal åbnede deres første butik i 2013 og har taget markedet med storm – i dag er der over 1.000 medarbejdere og man forventer at have minimum 50 butikker med udgangen af 2016. Prisen blev uddelt for 11. gang og de nominerede var i år Wood Wood, Absalon og Normal.

 

Det var adm. dir. Stefan Plenge fra nemlig.com, sidste års vinder af Retail Entrepreneurship Prisen, som overrakte prisen til adm. dir. og medstifter af Normal Torben Mouritsen.

 

Endelig blev Berlingskes Detailhandelspris givet til Søstrene Grene i forbindelse med lanceringen af deres nye interiørkollektioner. Søstrene Grene udviser helhedstænkning, hvor de agerer på forskellige digitale platforme, tager nye fortællemåder i brug for at nå forbrugeren og så er de i gang med at genopfinde sig selv midt i processen.

Øvrige nominerede var Kaufmann med udgivelsen af deres magasin, som bryder med den traditionelle tankegang omkring reklame samt annoncering og REMA 1000 for deres madspilds kampagne, med fokus på de mange singler i Danmark, dermed udviser de en evne til at fange nye kundegrupper gennem nytænkende kommunikation. Prisen blev uddelt for 6. gang.

 

Det er en priskomité bestående af adm. dir for KFI, Jesper Loiborg, Marketing manager for Frederiksberg Centret, Vibeke Qvist, adm. dir. for Bocca, Thomas Theil, adm. dir. for ICP, Per Nyborg og erhvervsredaktør Peter Suppli Benson fra Berlingske Media, der har valgt at kåre Søstrene Grene til dette års vinder af Berlingske Detailhandelspris.

 

Prisuddelingen bød også på indlæg fra Lars Larsen, stifter og ejer af JYSK koncernen. I 1987 var Lars Larsen selv modtager af MMM prisen.

 

Presse_MMM Prisen - COOP

 

Det var adm. dir. Stefan Plenge fra nemlig.com, sidste års vinder af Retail Entrepreneurship Prisen, som overrakte prisen til adm. dir. og medstifter Torben Mouritsen på vegne af Normal.

 

Normal

 

Det var erhvervs redaktør på Berlinske Tidende Peter Suppli Benson som overrakte Berlingskes Detailhandelspris til Kreativ dir. og medejer Cresten Grene på vegne af Søstrene Grene.

 

til hjemmeside - s_strene Grene

 

Der var en festlig stemning i Børssalen, hvor over 100 deltog ved årets prisuddelling.

 

Lars Larsen

 

Deltagerne fik mulighed for at opleve Lars Larsen, stifter og ejer af JYSK koncernen.

 

over 100 personer

 

Detail-forum afholdt sin årlige generalforsamling i den flotte børssal.

 

 

 

Award Dinner På Børsen

30. marts kl. 17.30 – 22.00

Kom og vær med til Detail-forums Award Dinner i Børsens eksklusive festsal med Lars Larsen , stifter og ejer af JYSK koncernen som keynotespeaker.

Her er årets nominerede:

MMM Prisen:

HAY, Cofoco og Coop

Retail Entrepreneurship Prisen:

Normal, Wood Wood og Absalon

Berlingskes Detailhandelspris:

Kaufmann, REMA 1000 og Søsterene Grene

Program:

  • Keynotespeaker Lars Larsen, JYSK. Hør Lars Larsen fortælle om sit liv med Jysk fra den spæde start til en global koncern med brands som ILVA, IDÉmøbler, IDdesign, Sengespecialisten og Bolia plus en masse andre aktiviteter
  • Velkomstdrink i biblioteket, formanden for Detail-forum Thomas Panduro byder velkommen.
  • Award Dinner i Børssalen
  • Berlingskes Detailhandelspris, overrækkes af erhvervsredaktør Peter Suppli Benson, Berlingske Business
  • Retail Entrepreneurship Prisen, overrækkes af adm. dir. Stefan Plenge, nemlig.com
  • MMM Prisen, overrækkes af adm. dir. Lennart Lajboschitz, Mitco a/s

 

Her har du muligheden for at netværke med detailkollegaer i festlige rammer, nyde en dejlig middag komponeret af Erwin Lauterbach og opleve afsløringen af detailbranchens mest prestigefyldte priser.

 

Tilmeld dig her

 

Pris og tilmelding

1575,- kr. excl. moms for både medlemmer og gæster.
Deltag fem personer og betal kun for fire: 6.300,- kr. excl. moms
Faktura fremsendes efter tilmelding. Tilmeldingen er bindende og skal ske senest fredag d. 25. marts 2016.
Adressen er:
Slotsholmsgade 1, 1216 København K

 

Læs mere her ..