DATO
Aarhus + online
15. juni 2021
København
17. juni 2021
TID
kl. 8.00-16.00
Dagen starter med tjek-ind og morgenmadsbuffet fra kl. 8.00-9.00.
Første foredrag starter kl. 9.00, og sidste foredrag slutter omkring kl. 16.00.
PRIS
3.500,- kr. excl. moms for medlemmer
4.000,- kr. excl. moms for ikke medlemmer
Detailforum eller pej gruppen.
2.300,- kr. excl. moms for undervisere
1.000,- kr. excl. moms for studerende
Prisen er inkl. forplejning hele dagen og ekskl. moms
Faktura fremsendes efter tilmelding.
Vores konferencer afholdes som udgangspunkt altid. Måtte vi være tvungen til at aflyses en konference, så krediterer vi naturligvis det fulde beløb.
Tilmeldinger er som udgangspunkt bindende. Hvis du selv afmelder dig senere end 30 dage før konferencen eller seminaret, kan beløbet ikke krediteres. Det er dog altid muligt at sende en anden person fra samme firma i stedet, hvis dette oplyses i forvejen.
Ring på 9711 8900 eller skriv til konference@pejgruppen.dk
STED
København
Vandværket
Rabarbervej 2
2400 København NV
Aarhus
Centralværkstedet
Værksmestergade 9
8000 Aarhus C
NB!
Husk at medbringe mundbind
Anvendelse ved ankomst, efter konferencen samt i pauser.
Intet krav om mundbind under selve konferencen eller ved spisning.
Om kort tid befinder verden, kunderne og detailhandlen sig i en ny virkelighed. Når pandemien slipper sit jerngreb, vil en ny positivitet og opsparet forbrugslyst skylle over landet. Men det bliver ikke den samme gamle virkelighed, vi vender tilbage til. Markedspladsen vil være ændret for altid. Nedlukninger og restriktioner har givet os nye vaner og forandret vores købsadfærd.
Nytilkomne aktører med nye forretningsmodeller har fået fodfæste, og flere er på vej ind. Læg dertil en accelererende klimadagsorden, som skaber nye forventninger og krav. Kunderne har nemlig også lært af krisen. Lært, hvad de virkelig savner – og hvad de sagtens kan undvære. Alt dette giver fornyede muligheder for alle i detailhandlen.
Så grib muligheden, og deltag i New Retail Day 2021. Deltag i en dag fyldt med indsigt, inspiration og konkrete løsninger, der kan bringe din forretning stærkt ind i den nye virkelighed.
Fra kunde til bruger – Mindsettet der driver New Retail
Jacob Johansen, International facilitator, konsulent, iværksætter og forfatter
New Retail drives først og fremmest af et helt nyt syn på at drive forretning og ikke af teknologi. Teknologi er en vigtig komponent i mange New Retail løsninger, men det er ikke motoren. I stedet starter succesfulde internationale new retablere med et skifte i fokus, fra kunder til brugere.
Hør mere om den revolution, der med udgangspunkt i et konsekvent udefra-ind perspektiv, genføder både retail og nethandel i Asien og USA og fører til virksomheder drevet af et næsten fanatisk overbevisning om at brugernes behov altid viser vejen.
Jacob Johansen er forfatter til bogen The Radical User Centric Manifesto der udkommer på flere sprog i april 2021. Bogen er forfattet med udgangspunkt i forfatterens internationale arbejde dybt inde i global New Retail fra hans base i Shanghai, hvor han bl.a. har været dybt involveret i verdens største New retail forandringsprojekt – udviklingen af IKEA fra traditionel retailer til global new retailer.
Konsekvenser af nethandlens kæmpestore boost i 2021
Niels Ralund, direktør Dansk Erhverv Digital
Niels Ralund sætter fokus på det kæmpestore boost, som nethandlen har fået i 2020 og 2021 – og ikke mindst konsekvenserne heraf. For mange netbutikker har nedlukningen været en kæmpe mulighed, mens det for fysiske butikker har været en kæmpe udfordring. For begge brancher er der tale om en ny og anderledes virkelighed og verden – og kun dem, der har været klar med omnichannel, har haft mulighed for at høste fordelene.
Spørgsmålet er nu: Holder nethandlens fremgang efter nedlukningen? Eller sker der et skifte tilbage til det, vi kendte før?
Niels Ralund har mange års erfaring som iværksætter, selvstændig erhvervsdrivende og de seneste år som direktør for FDIH – og nu i ny rolle som adm. direktør for Dansk Erhverv Digital. De mange års erfaringer giver ham dyb indsigt i de krav, som digitaliseringen stiller til erhvervslivet – især i handelserhvervene.
Disruption at our doorstep - Amazon’s arrival in Sweden and the Nordics
Emil Stamp, Managing Director & Partner, Boston Consulting Group
Nordic e-commerce is booming and is outgrowing brick-and-mortar stores by lengths. The e-commerce segment is benefiting from strong tailwind – which is expected to continue – further fueled by Covid. October 2020, Amazon launched its e-commerce platform in Sweden, marking a key milestone for Nordic e-commerce. The tech giant could become the leading Nordic e-commerce player and capture 5-10 percent of the e-commerce market within five years. Incumbent players are left with a strategic dilemma – should they join with Amazon or should they fight back?
Ny købsadfærd - nye kundekrav
Jens Thrane-Møller, adm. direktør & partner hos Marketsquare
Et år med restriktioner, hjemmearbejde og nye vaner har påvirket alles købsadfærd. Men vender vi tilbage til tiden før nedlukningerne, eller er købsadfærden forandret for altid?
En dugfrisk undersøgelse fra Marketsquare giver svarerne.
Har Amazons indtog i Sverige haft betydning for de svenske shoppingcentre?
Lars-Åke Tollemark, CEO for Unibail-Rodamco-Westfield - Kun i København
Efter mange års tilløb landede Amazon i Sverige sidste år, hvor de i slutningen af oktober gik live med deres hjemmeside amazon.se.
Sverige er det 7. europæiske land, hvor Amazon har etableret sig og der har været stor spænding omkring, hvad det vil betyde for det svenske marked.
Lars-Åke har gennem mange år været CEO for Unibail-Rodamco-Westfield i Norden og bl.a. været med til at etablere Mall of Scandinavia i Stockholm.
Han har derfor et enestående kendskab til det svenske shoppingcenter marked og vil kunne fortælle, om Amazons indtog har påvirket markedet og om de svenske centre har ændret markedsføringen eller gennemført andre tiltag for at være klar til konkurrencen med internet giganten.
Forstå nu hvad dine kunder vil have – det er ikke ”same procedure as last year”
Henrik Meng, forfatter, virksomhedsrådgiver og foredragsholder
Henrik Mengs nye bog ’Kundempati’ udkommer den 1. maj 2021. På konferencen får du fortællingen om den personlige side af “New Retail” – og du får en praktisk og let omsættelig “road map” med hjem at arbejde videre med på vejen frem!
Din butik er ikke længere din. Den er kundernes, hvis du vel at mærke forstår at høre, hvad dine kunder vil ha´! De vil nemlig have dét DE vil have, og de vil have det NU! Og hvis ikke hos dig, finder de det let hos nogle andre. Kundernes lunte er ikke bare blevet kortere: Den er forsvundet! Det samme er diskussionen om hvorvidt nethandel vokser vildt og truer den traditionelle butik. Den forsvandt med Covid-19!
Butikker, der kører “same procedure as last year” forsvinder; det samme gælder dem, der tror at de kan lade kunderne betjene sig selv i butikken. Tilbage bliver de butikker der går all-in på at FORSTÅ sine kunder og deres reelle ønsker og behov – og gør det LET for kunder at være kunder, uanset hvordan de handler – og som vil VÆRE DER når kunderne har brug for dem. Og DELE deres ekspertise med kunderne. Og HJÆLPE dem med at få det, der bedst giver dem det de drømmer om.
Coop
De gode kundeoplevelser med digitalt lederskab – hvordan hænger det sammen?
Morten Viktor, Senior Vice President Coop
Lige som stort set alle andre brancher har detailhandlen i Danmark undergået en kraftig teknologisk udvikling de seneste år. Gode sammenhængende kundeoplevelser på tværs af offline og online er blot nogle af byggestenene.
Hør om den rejse Coop Danmark har været på gennem seneste seks år – fra vision om digitalt lederskab, til at opnå det og så om hvordan Coop forestiller sig at bevare det til glæde for kunder og for Coop fremover.
ICPs kåringer
Hvordan bliver en handelsby en vinderby?
Per Nyborg, adm. direktør hos ICP A/S
I et samarbejde mellem Detailforum og ICP afholdes hvert andet år en konkurrence mellem Danmarks handelsbyer.
Hver handelsby skal besvare et omfattende spørgeskema ligesom der foretages 100 interviews med stamkunder i hver af de deltagende byer. Svarene og resultaterne bedømmes af en fagjury, som herefter finder vinderne af såvel titlen som Danmarks Bedste Handelsby som af en række underkategorier.
Mød repræsentanter for vinderbyerne, som vil fortælle, hvad de har gjort for at komme i vinderposition.
Aarhus: Citychef Allan Kristensen, Herning Cityforening (Mest Servicemindede Handelsby) samt Handelschef Jens Kristian Larsen og formand Michael Ulsted fra Holstebro (Danmarks Bedste Handelsby over 20.000 indbyggere).
København: Aktivitetschef Katja Lykke Friis Jensen, Køge handel (Danmarks Hyggeligste By og tidligere Danmarks Bedste Handelsby) samt City Manager og formand Rasmus Evind og Erhvervsservicechef for Vordingborg Erhverv Jens Damgaard for Præstø (Danmarks Bedste under 20.000 indbyggere)
Når tilgængelighed bliver en konkurrenceparameter
Hans Elmegaard, direktør - nethandel og logistik Scan Global Logostics
I højere grad end nogensinde er det en afgørende faktor for succes at tænke logistik og supply chain strategisk ind, hvis man som brand ønsker at vækste internationalt på nye markeder både inden for B2C og B2B. Det betyder, at du får mulighed for udnytte logistik og supply chain som konkurrenceparametre til at være på forkant med den rigtige teknologi og dermed imødekomme fleksibilitet og forbrugernes krav.
Hans Elmegaard CEO for SGL Contract & E-Commerce Logistics belyser trends og tendenser, som netop understøtter vigtigheden af at tænke supply chain-delen ind fra starten af. Herunder hvordan partnerskaber og IT-teknologiske løsninger spiller en afgørende rolle i virksomhedernes succes og internationale vækst i et marked hvor E-commerce-handlen igennem de seneste år er eksploderet, og forbrugermønstret ændret.
Charlie Tango
Liveshopping: Tv shopping på steroider
Tim Frank Andersen, M.Sc. Computter Science, Chief Digital officer hos Charlie Tango - Kun i København
Liveshopping på Nettet udgør i dag 15% af e-commerce omsætningen i Kina, og det vokser bare år for år. De mest progressive e-handlere herhjemme er hoppet med på denne nye måde at interagere med kunderne på. Er du nysgerrig på hvad liveshopping er, hvad det kræver for at komme i gang og hvilke muligheder det giver for øget salg og kundeloyalitet, så giver Tim Frank Andersen dig en kvalificeret gennemgang af mulighederne.
Easy Live Sales
Liveshopping – en hybrid mellem den fysiske og digitale butik
Christian Vester, Partner Easy Live Sales - Kun i Aarhus
Liveshopping vokser verden over, og Danmark er absolut ikke en undtagelse. Lige nu tager store dele af dansk og international detailhandel kanalen til sig, og både små og store aktører oplever stor succes.
Christian og Easy Live Sales har siden januar hjulpet over 450 butikker med liveshopping på sociale medier.
Christian vil i sit indlæg:
Bolia
New ways of working
Lars Lyse Hansen, CEO, Bolia - Kun i Aarhus
Bolia går all-in på workspace transition og tager læringen fra coronaarbejdslivet med sig. Indlægget giver indsigt i, hvordan Bolia har forandret arbejdspladsen fra en traditionel/klassisk tankegang om 1-mand-1-bord til at have et helt åbent miljø uden faste pladser, og med forskellige zoner (work café, lounge area, creative space etc.), hvor kreativitet, udvikling og samarbejde kan blomstre.
NB: Da Bolia har kontorlokaler lige ved siden af konferencestedet, inviteres alle deltagere inviteres til rundvisning i de nye kontorlokaler – og på et glas bobler (EFTER konferencen: 16.00 – 16.30).
Facilitator på retailkonferencen (og trendforsker)
Louise Byg Kongsholm, adm. direktør hos pej gruppen
Med mere end 15 års erfaring med at arrangere og afvikler konferencer er Louise den perfekte konferencier – samtidig med at hun i sit virke som trendforsker og forbrugerekspert bidrager med unikke indsigter og perspektiver på trends.
Ny bog: "Fra kunde til bruger" - udleveres til alle deltagere (værdi: DKK 249,-)
Bog skrevet af Jacob Johansen
Alle er enige om, at stærk innovation og forandring bør tænkes outside-in. Alligevel er der meget få, der magter at lede og innovere ud fra et konsekvent ouside-in-fokus. I stedet forfalder de fleste til at lade sig styre af interne konventioner, egne behov og en akkumuleret frygt for at bryde med best practice. På trods af de bedste intentioner må langt de fleste ledere erkende, at de hver dag leder deres organisationer inside-out.
At omfavne og fastholde et konsekvent ouside-in-perspektiv er den vigtigste udfordring i business i de kommende år. Bogen ‘Fra kunde til bruger’ giver læseren det fundament og de redskaber, det kræver.
Bogen bygger på Jacob Johansens hands-on-erfaringer fra frontlinjen i international innovation, transformation og digitalisering hos nogle af verdens største virksomheder. I et direkte og floskelfrit sprog får læseren de ideer og værktøjer, der er nødvendige for at se på sin forretning fra en helt ny vinkel – og gøre den klar til fremtidens brugere.
Nyt magasin: "Retail Mag" nr. 1 2021 udleveres til alle deltagere (værdi: DKK 300,-)
Udgivet af pej gruppen - scandinavian trend institute
Retail Mag lægger op til fordybelse og er målrettet alle, der interesserer sig for fremtidens detailhandel og nethandel samt alle mulige kombinationer mellem disse. Magasinet er ikke branchespecifik, men ser på den generelle udvikling, udfordringer og muligheder samt de vigtigste trends. Du kan blandt andet læse mere om:
Retail Mag udgives af pej gruppen – scandinavian trend institute, der også står bag branchebladene TØJ – Fashion & Business Trends og 365DESIGN samt tidsskriftet TID & tendenser. Retail Mag er inkluderet i abonnementerne på disse medier. Magasinet udkommer to gange om året – i april og oktober.
Hovedpartner: